Professionel boligadministration
HHH Administration ApS har siden 1986 administreret andels- og ejerforeninger samt grundejerforeninger og gårdlaug.
Vi har kontorfællesskab og fast samarbejde med advokatkontoret Advoship, som rådgiver vores kunder om fast ejendom, entrepriseret og andre juridiske problemstillinger.
Professionel service til
bestyrelser i andels- og ejerforeninger samt grundejerforening og gårdlaug.
Bestyrelsesmedlemmer i vores foreninger bruger deres fritid på bestyrelsesarbejdet. Vi ser det derfor som vores opgave at lette dette arbejde mest muligt, så de kan koncentrere sig om kerneopgaverne i bestyrelsesarbejdet.
Det er juristerne fra Advoship, der fungerer som dirigenter ved generalforsamlinger hos vores foreninger. Hver forening har en fast advokat tilknyttet til varetagelse af deres juridiske anliggender.
HHH Administration er et fasttømret team af ejendomsadministratorer og regnskabsansvarlige. Vi lægger vægt på en personlig service, grundighed og tilgængelighed.
Vi har en høj grad af professionalisme på vores kontor, og I kan som forening være sikker på, at vi kender lovgivningen, faldgruberne og mulighederne i forbindelse med administration af foreninger.
Boligadministratorer er bestyrelsens højre hånd
Hver forening har en fast ejendomsadministrator tilknyttet, som har det overordnede overblik over foreningens administration. Vores medarbejdere bliver løbende videreuddannet, ligesom vi holder os opdateret på gældende regler og praksis.
Rådgivning i forbindelse med administration af vores foreninger
Vi tilbyder fuld administration af foreningen, hvorfor alle anliggender varetages her hos os.
Vi administrerer opgaver som udsendelse af opkrævninger, forbrugsregnskaber og bogføring, afholdelse af generalforsamlinger – både ordinære og ekstraordinære. Derudover rådgiver vi om mere komplekse sager som byggearbejder, vedtægtsændringer, frasalg af loftsareal, lejekontrakter og foreningens drift som helhed.
Digital administration: ProBo
Vi samler foreningens dokumenter på ét sted: den digitale kommunikationsplatform ProBo.
ProBo samler al kommunikation og information på én GDPR-sikker platform. ProBo er rollestyret, så uanset om man er bestyrelsesmedlem, andelshaver, ejer, grundejer, lejer, vicevært, revisor eller som os, administratorer, har man adgang til præcis den rette information og de relevante værktøjer.
Brugerne kan således tilgå den information, de behøver, online – hvor og hvornår, de har brug for det.
I ProBo kan dokumenter deles, beboernes kontaktinformationer kan administreres, og bestyrelsens godkendelse af bilag kan foregå digitalt. Alt sammen noget, der sparer tid, og som i den sidste ende gør, at vi kan fokusere på at hjælpe og rådgive vores foreninger.
Mere end 125.000 brugere i 4.000 ejendomme benytter i dag ProBo.